Efterklang – både på film og live

Film- og musikaften i Sønderborghus. Foto: Ole Kæhler
Film- og musikaften i Sønderborghus. Foto: Ole Kæhler
16. marts 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag aften var der SDB:DOX i Sønderborghus og den dokumentarfilm, der blev vist, var med Efterklang og publikum fulgte musikerne på en af deres rejser i Makedonien.

“Det var vores fjerde besøg i landet og denne gang var vi taget afsted blot med vores instrumenter og planen var at møde andre musikere og spille en koncert sammen”, fortalte Efterklang efter filmen var vist.

Andreas Johnsen er instruktør på filmen, hvor Efterklang møder musikere fra Nordmakedoniens virtuose og spraglede musikkultur – heriblandt et fænomenalt kvindekor og de to maestros Stefje Stojkovski og Dejan Spasovic, der spiller på instrumenter, de fleste af gæsterne i Sønderborghus med stor sandsynlighed aldrig har set eller hørt før. Koncerten i filmen var med Efterklang-sange samt lokale makedonske sange og jams i utrolige takter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bandets hyper-energiske ven og guide, Grga, kender stort set alle musikere og poeter i Mekedonien, så Efterklangs plan om at samle musikere og øve op til en koncert – på bare en uge – lykkedes helt og fuldt. Grga havde også arrangeret at gutterne fra Danmark kom til at møde Makedoniens præsident – og de gav ham et par sokker i gave, selvom han sagde, han helst tog imod kontanter.

“Vi havde fået tyve minutters audiens hos præseidenten, men han brugte 45 minutter sammen med os og jeg måtte filme i fem minutter”, sagde instruktør Andreas Johnsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter filmen og reaktionerne på den, spillede Efterklang en kort koncert – og fortalte, at den 2. november, der står de på scenen i Alsions koncertsal.

Se billeder fra aftenen med Efterklang.

13. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Tirsdag morgen kan du hoppe i havnebadet

13. maj 2024 Samfund

Arbejdet med at gøre Sønderborg Havnebad rent efter fund af oliefilm i vandet er i fuld gang. Havnebadet åbner i morgen, tirsdag, klokken 05:00, skriver Sønderborg Kommune. Havnebadet har været lukket siden torsdag, hvor der blev opdaget oliefilm i vandet. Nu lægges der flydespærrer ud og de skal bremse for, der igen flyder olie ind […]

Læs mere...