Nu er der daglige sejlture mellem Sønderborg og Flensborg

Færge sejler dagligt mellem Sønderborg og Flensborg. Foto: Ole Kæhler

Færge sejler dagligt mellem Sønderborg og Flensborg. Foto: Ole Kæhler

18. marts 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag formiddag lagde færgen Liinsand til kaj i Sønderborg – og der var omkring ti mennesker fra Flensborg, som gik i land. Dermed er sæsonen for den nye sejlrute skudt i gang.

“Det er den første tur på den nye sejlrute mellem Flensborg og Sønderborg, men der er ingen officiel modtagelse, fordi det er en privat aktør, der står bag”, siger havnefoged Anders Husted til SønderborgNYT.

Tom Holden, som er ejeren af Promendaen – Is med udsigt, havde sørget for, der var hejst flag på kajen og ved slottet vajede Dannebrog også som velkomst til Liinsand.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når det bliver lidt lunere vil der være tyskere, som kommer sejlende med Liinsand og det vil give lidt ekstra liv her ved havnen og i byen, så det er jo fint”, siger Tom Holden til Sønderborg.

Sønderborgere kan også tage på sejltur gennem Flensborg Fjord med Liinsand

“I modsætning til Feodora, så sejler vi sønderborgerne retur igen, når de sejler til Flensborg med os. De kan gå og hygge sig og handle i Flensborgs dejlige gader i fire timer, inden de igen går ombord og sejler retur til Sønderborg”, sagde et besætningsmedlem forleden til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er plads til 50 passagerer og 20 af dem kan have deres cykel med på den 90 minutter lange sejltur med hybridskibet.

Læs mere og se sejlplanen på fjordxpress.dk

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...