Det meste af Gendarmstien er klar til brug til påske

Gendarmstien. Pressefoto
Gendarmstien. Pressefoto
19. marts 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Omkring 81 kilometer af den 84 kilometer lange vandrerute mellem Padborg og Skovby forventes klar til påske. Genåbningerne af delstrækningerne er sket løbende, efterhånden genopretningsarbejdet bliver færdig.

Sønderborg og Aabenraa kommuner samt Naturstyrelsen Sønderjylland har siden stormfloden arbejdet på højtryk for at rydde op, genoprette skader, sætte nye broer op og afspærre strækninger, hvor der har været store jordskred.

Mellem Sønderborg og Vemmingbund er en strækning på to kilometer ved Viemosen/Dybbøl lukket på grund af jordskred. Der er skiltet med alternativ rute via Flensborg Landevej, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra udkanten af Sønderskoven/Klinting til Lambjerglund ved Høruphav er en strækning på 500 meter lukket på grund af jordskred. Der skiltes til alternativ rute langs Søndre Landevej.

De åbne strækninger

De øvrige dele af Gendarmstien er åbne, men vandrerne skal være opmærksomme på, at man stadig kan møde stormflodsskader på ruten. Skaderne er ikke til fare i forhold til at gå på stien. Man kan fx møde afspærringer på grund af jordskred og større tangmængder og andet opskyl fra stormfloden. Det kan derfor være godt at have et kort med, hvis man skal via en alternativ rute. Kort fås hos Visit Sønderborg, Perlegade 50, Sønderborg. Der er sat nye skilte op på strækninger, hvor der er øget risiko for jordskred.

Artiklen fortsætter under annoncen

De offentlige toiletter langs ruten blev også ødelagt under stormfloden. Toiletterne er løbende blevet repareret, men der kan være enkelte offentlige toiletter, der ikke er klar.

Gendarmstien, der er certificeret med EU’s Best of Europe-certifikat, har stor prioritet i forhold til genopbygning. Stien står nemlig overfor en re-certificering i 2024. Det forventes, at det meste af Gendarmstien er genåbnet til sommer, hvor den officielle certificeringsproces går i gang.

9. maj 2024 112, Gråsten

Beredskabet kaldt ud til drukneulykke

9. maj 2024 112

Sidst på eftermiddagen i dag, torsdag,  fik Beredskab Sønderborg en melding om en ‘drukneulykke’, fordi der lå to unge i vandet i den indre del af havnen i Gråsten. “Det var så heldigt, at der var nogen, som var ude og sejle. De fik hevet de to unge mennesker op fra vandet”, siger indsatsleder Bo […]

Læs mere...