Ny motorikbane ved Nordals Naturskole er klar til brug

Pressefoto

Pressefoto

25. marts 2024 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Skal du have pulsen op på en sjov måde, så er motorikbanen i Nørreskoven et godt sted at besøge. For ud over motion og udfordringer til dine motoriske evner, så er du ude i naturen hvor du kan se, føle og sanse, skriver Naturvejlederne i en pressemeddelelse.

’Det naturlige frirum’, som motorikbanen er døbt, ved Nordals Naturskole er et partnerskab mellem de tre naboforeninger Egen Bylaug, Elstrup/Elstrupskov Landsbylaug og Guderup Bylaug, Naturstyrelsen, Naturvejlederne og Sønderborg Kommune. Motorikbanen er finansieret med støtte fra kommunens pulje til Bogerinitiativer og Nordea puljen: Her bor vi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Landsby- og bylaugene har i deres lokale udviklingsplaner prioriteret det gode fællesskab og øget social sammenhængskraft samt fælles mødesteder højt, og derfor er motorikbanen genskabt.

Motorikbanen ved Nørreskoven på Als er placeret i tilknytning til Nordals Naturskole. Pladsen blev i sin tid bygget af Naturvejlederne som led i et førskole motorikprojekt, ’Slip børnene fri’ i samarbejde med tidligere Augustenborg Kommune. Motorikbanen fik hurtigt et liv uden for projektet i og med at lokalbefolkningen og de omkringliggende skoler og institutioner begyndte at bruge den.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men som årene gik, blev den slidt ned og stod for en renovering. Det er nu sket med det gode partnerskab, og motorikbanen er desuden udbygget med en ”Fuglekasserute” hvor skoleelever har bygget fuglekasser af genbrugsmaterialer. Det betyder at man kan få fysiske udfordringer på motorikbanen og har mulighed for at fordybe sig i naturens fugleliv ved Fuglekasseruten.

Prøv Det naturlige frirum i Nørreskoven på Als – ifølge Naturvejlederne er den et besøg værd.

5. juni 2026 Sport, Sønderborg

Flotte resultater blandt seniorskytterne

5. juni 2026 Sport

Seniorskytterne i Sønderborg Skyttekreds har igen været i aktion på 50 meter banerne på Kær Vestermark, hvor maj måneds skydninger nu er gjort op. I alt deltog 58 ældre damer og herrer, som dystede om medaljer og placeringer i de forskellige klasser. Der blev leveret mange flotte præstationer gennem måneden, og de bedste skytter kunne […]

Læs mere...