Promenadens Ishus – tæt ved den gamle bro – har taget hul på sæsonen og er åben alle dage fra 11-18 – og i morgen, torsdag, bydes de første 100 gæster velkommen med en gratis softice.
“Det er jo sådan, vi starter sæsonen”, siger bestyreren, Linette Bach Hansen, til SønderborgNYT.
Hun fortæller, at åbningstiden udvides i takt med at sommeren kommer – og udgangspunktet er, Promenaden skal holde åben indtil solnedgang.
“Nu håber vi bare på flot, tørt vejr med masser af sol i morgen – og på en supergod og solrig sommer”, siger bestyreren.














