Kommunen har ansat en chef for Drift og Beredskab

Allan Bach Laursen. Pressefoto
Allan Bach Laursen. Pressefoto
3. april 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Allan Bach Laursen tiltræder stillingen som Chef for Drift og Beredskab Sønderborg den 1. maj og kommer fra en stilling som kontorchef i Odense Kommune. Her har han gennem godt 10 år blandt andet haft ansvaret for drift af infrastruktur, drift af grønne områder, anlægsområdet samt drift og administration af de kommunale kirkegårde.

”Vi får med Allan Bach Laursen en chef, som har en stor ledelseserfaring og bred faglig indsigt i mange af de opgaver, som Drift og Beredskab Sønderborg løser. Samtidig har han stor erfaring med at drive en sammensat afdeling. Jeg ser frem til samarbejdet og glæder mig over, at han har valgt at komme til Sønderborg Kommune”, siger Sille Marcussen Dall, direktør for Teknik, Miljø og Bæredygtighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den kommende chef har en bred erfaring. Ud over sit job i Odense Kommune har Allan Bach Laursen inden haft lederstillinger ved Vej, Park og Natur i Lolland og Nyborg kommuner samt været leder af Forstområdet hos Banedanmark og arbejdet som distriktsvejingeniør i Vejdirektoratet. Allan Bach Laursen er oprindeligt uddannet som Skov- og Landskabsingeniør fra Københavns Universitet, skriver Sønderborg Kommune.

”Jeg ser rigtig meget frem til de nye og spændende udfordringer med at få den kommunale økonomi, innovation, bæredygtig udvikling og ressourcer til at hænge sammen i en spændende hverdag hos Drift og Beredskab Sønderborg. Det er et virkeligt imponerende og innovativt nyt driftscenter Sønderborg Kommune har skabt, hvor jeg vil bruge mine erfaringer, kompetencer og netværk til sammen med medarbejderne og lederne – at indhente de synergier og samarbejder, der ligger i en så stor og bred driftsorganisation.  Jeg glæder mig til samarbejdet med politikere, borgere, interne og eksterne samarbejdspartnere, som dagligt er afhængige af Drift og Beredskab Sønderborgs opgaveløsninger”, siger Allan Bach Laursen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

16. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

EU-kroner skal gøre lokale lastbiler og produktionsvirksomheder grønne

16. maj 2024 Erhverv

Lastbilkørsel og virksomhedernes energiforbrug står for en fjerdedel af den CO2-reduktion, som Sønderborgområdet skal have skåretn væk for at blive CO2-neutral i 2029. Den opgave har netop fået en håndsrækning fra EU, der har bevilliget 4,5 millioner kroner til projektet ZERO Industry, som Sønderborg Varme, Better Energy, ProjectZero og Sønderborg Kommune de kommende to år […]

Læs mere...