Efter hædrimngen af sportsfolkene og andre foreningsaktive i Café Alsion rykkede Fritidsfesten ind i Alsions koncertsal, hvor borgmester Erik Lauritzen holdt en tale.
“Det er dejligt, at I er så mange her i aften og vi glæder os til at høre, hvad I mnener om arrangementet, som har fået en ny form. Og så er det dejligt, at Folkeoplysningsudvalget fejrer de foreningsaktive og deler en række priser ud”, sagde borgmesteren.
“Idrætsudøverne er blevet hædret og nu skal vi hædre nogle af de mennesker, som gør et stort arbejde i deres foreninger – og jeg vil lige sige, det er vigtigt, vores børn og unge vokser op i foreningslivet og lærer at tage ansvar. Det er vigtigt for demokratiet”, sagde Erik Lauritzen.
“En glædelig nyhed er, at der er 640 flere foreningsaktive i Sønderborg, så nu er der 29.687 mennesker, som er medlem i vores foreninger”.
Ud over prisoverrækkelserne var der et par opvisninger, Kedde kom og sang og så blev der rundet af med standup.
Priserne
Årets Ildsjæl – Danfoss Prisen 2023
Vinder: Jimmy Illner, Sønderborg Skyttekreds
Nominerede: Else Marie og Nis Thaysen, KFUM-spejderne, Dybbøl Gruppe
Lina Olsen, Nordals Gymnastikforening
Årets nye initiativ – Better Energy Prisen 2023
Vinder: Sønderborg Boldklub: Walking Football
Nominerede: Det lille Teater: Gå til teater
Nordals Gymnastikforening: Springweekend og ungdomsbestyrelse
Årets Kammerat – Bauhaus Prisen 2023
Vinder: Marie Lytting, Sønderjysk Pigekor og Drengekor
Nomenerede: Simon Johansen, Ulkebøl Spejdergruppe
Villads Randal Lund, Sønderborg Floorball Club
Årets Talent – Linaks Talent Pris 2023
Vinder: Mikkel Johannsen, Dybbøl Badminton
Nominerede: Mikkel Tyrrestrup Iversen, Metanoia Sønderborg
Oskar Wiklund, Sønderborg Floorball Club
Årets Forening – Next Mobility Prisen 2023
Vinder: Sønderborg Floorball Club
Nominerede: Notmark Sogns Ungdomsforening Gymnastik
Sønderborg Handicap Idræt
Årets træner/leder/underviser/instruktør – Sydjysk Sparekasse Prisen 2023
Vinder: Mette Rasmussen, Sønderjysk Pigekor og Drengekor
Nominerede: Stefka Alexieva og Nikolay Gamishev, Svømmeklubben Sønderborg
Lea Dohrmann, Sønderborg Floorball Club
Her er der billeder fra fejringen.
















