Sønderborg går imod ministeren – kvindesvømningen i svømmehallen fortsætter

Humlehøj-hallernes svømmehal. Pressefoto

Humlehøj-hallernes svømmehal. Pressefoto

11. april 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Jeg er rigtig glad for, at der er enighed i Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab om, at der fortsat skal være kvindesvømning i Humlehøj-hallernes svømmehal.

Det siger udvalgsformand Christel Leiendecker til SønderborgNYT

I 12 af landets kommuner tilbydes der kønsopdelt svømning til personer af samme køn, og her må personer af det modsatte køn hverken deltage eller være til stede i svømmehallen under aktiviteten. Men nu vil Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad have gjort op med kønsopdelt svømning i landet svømmehaller

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har haft kvindesvømning i 10-20 år, så vi deler ikke synspunkt med Udlændinge- og Integrationsministeren, der kalder kvindesvømning udansk og opfordrer til at få det stoppet”, siger udvalgsformanden.

I Sønderborg er der omkring 45 kvinder, der svømmer sammen. Af dem er de 40 etnisk danske og fem kvinder har anden etnisk baggrund.

”Den oplysning har gjort, at et enigt udvalg har besluttet, vi ikke stopper kvindesvømning i vores kommune. Det var i sin tid et ønske fra kvinderne at få kvindesvømning og vi prøver altid at komme vores borgere i møde”, siger Christel Leiendecker.

5. juni 2026 112, Sønderborg

Politiet måtte gribe ind flere gange i nattelivet

5. juni 2026 112

Der var mange mennesker i byen natten til fredag, og politiet måtte flere gange rykke ud til uro i Store Rådhusgade i Sønderborg. Omkring midnat blev en 19-årig mand fra Sønderborg sigtet, efter han ifølge politiet havde skubbet til en anden. Politiet sigtede ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen som følge af hans opførsel på stedet. […]

Læs mere...