Senior Erhverv havde gode snakke på Jobfestival

Jobfestival. Arkivfoto: Ole Kæhler

Jobfestival. Arkivfoto: Ole Kæhler

12. april 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På Jobfestival på Kasernen, oplevede Senior Erhverv Sønderborg, som er et netværk målrettet ledige 50+ på arbejdsmarkedet, overvældende interesse.

Netop den gruppe er udsat, idet arbejdsmarkedet stadig opfatter gruppen som mindre værdifuld – selv i en tid hvor man angiveligt mangler arbejdskraft.

”Vi havde mange gode samtaler med de besøgende på vores stand”, fortæller formanden Søren Østergaard i en pressemeddelelse.

”Nogle af de gennemgående træk var overraskelsen, da vore gæster hørte at senioralderen på arbejdsmarkedet begynder ved de 50. Samtidig var mismodet over at gå ledig, mens man synes, man har meget at byde ind med ret tydeligt. Egentlig var det ret forstemmende”.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Senior Erhverv Sønderborg lægges der vægt på den personlige kontakt.

”Det er desværre ret nemt at falde i ledighedens dybe hul, og lyst og vilje til at komme væk fra de trygge rammer falder. Samtidig foregår meget af de lediges tid på nettet, og dermed hjemme foran skærmen. Det vil vi gerne være med til at ændre”, siger formanden.

Derudover tilbyder foreningen 50+ medlemmerne rådgivning, kurser og netværk – og dermed styrkes selvværdet hos den ledige.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...