Streetfood i Mølleparken  

Mølleparken. Pressefoto

Mølleparken. Pressefoto

25. april 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Alle med koncertbilletter til Mølleparken vil fremover kunne nyde lækre retter fra vores streetfoodområde. Det sker i det sydlige hjørne af Mølleparken, højt hævet over koncertpladsen. Her indrettes der igen et hyggeligt område med Streetfood.

I Streetfood hjørnet finder man boder, der vil diske op med forskellige lækkerier – nogle boder vil gå igen, og andre vil skifte fra gang til gang.

Pladsen åbner for publikum allerede kl. 18:00, så kan man nå at tage for sig af retterne og få sig en lille forfest med vennerne, inden man med fyldt ølkrus finder en plads foran scenen. Den 4.-5. maj åbner vi for streetfood kl.17:00, og den 17. august åbner vi kl.12:00, skriver Kultur i Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kultur i Syd bringer initiativet fra 2023 tilbage på opfordring af mange koncertgæster, som ud over de traditionelle ringriderpølser ønsker sig flere muligheder for at stille sulten. Med Streetfood på pladsen er dette bestemt muligt!

Den aktuelle og detaljerede menu kan findes på Kultur i Syds hjemmeside et par dage før koncerterne, og den vil også blive hængt op som plakater på dagen, så man kan orientere sig, før man stiller sig i kø.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...