Romregatta: Masser af flotte skibe i Sønderborg den 9. maj

Romregatta 2023. Arkivfoto: Ole Kæhler

Romregatta 2023. Arkivfoto: Ole Kæhler

30. april 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Romregatta er en kapsejlads for sejlskibe i Flensborg og regattaen arrangeres hvert år i weekenden efter Kristi Himmelfart på Flensborg Fjord og i år er ingen undtagelse.

Der regnes med flere end 100 gaffelsejlere for Nordens største kapsejlads med traditionelle sejlskibe.

En stor del af dem samledes fra sidst på eftermiddag og i aftentimerne Kristi Himmelfartsdag, den 9. maj, i Sønderborg for fredag formiddag at deltage i Flensburg-Fjord-Regattaen 2024, hvor starten går fra Sønderborg Bugt og mållinjen er i Flensborg havn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lørdag den 11. maj er dagen, hvor selve Romregattaen sejles og det specielle ved regattaen er, at det er ikke førstepladsen, men andenpladsen, der kåres som vinderen af løbet, skriver arrangørerne.

Andenpladsen belønnes med en femliter flaske med original flensborgsk rom fra romhuset Johannsen.

Regattaens navn minder om Flensborgs historie som handelsby i 1700- og 1800-tallet, hvor byens skibe sejlede til de danske kolonier i Vestindien og hentede rørsukker, tobak og rom.

Regattaen handler altså både om at sejle, men også om at mindes Flensborgs tradition for at fremstille rom.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her er der billeder fra Romregattaen 2023.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...