Så er årets største motionskampagne fra Cyklistforbundet ’’Vi Cykler Til Arbejde’’ skudt i gang, og der er igen i år rigtig flot tilslutning fra virksomheder i hele kommunen. Hele 1147 deltagere på nuværende tidspunkt.
Sønderborg Kommune vil gerne bidrage til at sætte skub i et sundt og grønt fællesskab på arbejdspladsen, og inviterer derfor i samarbejde med Project Zero alle deltagere til morgenmadsevent tirsdag den 14. maj kl. 6.00-8.15 på Rønhave Plads i Sønderborg.
Her vil der blive serveret god kaffe fra kaffebil samt morgenbrød.
Tilmelding til morgenmadseventen er nødvendig for bestilling af morgenbrød, og foregår via kommunens hjemmeside.
Sidste frist for tilmelding er tirsdag.




















