Flotte sejlskibe er klar til Romregattaen

Klar til Romregattaen. Foto: Ole Kæhler

Klar til Romregattaen. Foto: Ole Kæhler

10. maj 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

40 traditionelle sejlskibe, som skal være med i Romregattaen, samledes torsdag i havnen i Sønderborg for fredag at deltage i Flensburg-Fjord-Regattaen 2024, hvor starten går fra Sønderborg Bugt klokken 11:30 og mållinjen er i Flensborg havn.

Lørdag er dagen, hvor selve Romregattaen sejles og det specielle ved regattaen er, at det er ikke førstepladsen, men andenpladsen, der kåres som vinderen af løbet, skriver arrangørerne og tilføjer, at forventningen er, at omkring 100 fartøjer deltager.

Artiklen fortsætter under annoncen

Andenpladsen belønnes med en femliter flaske med original flensborgsk rom fra romhuset Johannsen.

Regattaens navn minder om Flensborgs historie som handelsby i 1700- og 1800-tallet, hvor byens skibe sejlede til de danske kolonier i Vestindien og hentede rørsukker, tobak og rom.

Regattaen handler altså både om at sejle, men også om at mindes Flensborgs tradition for at fremstille rom.

Billeder af skibene i Sønderborg Havn.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...