Borgmesterstien er spærret frem til august måned

Borgmesterstien. Foto: Sønderborg Kommune

Borgmesterstien. Foto: Sønderborg Kommune

16. maj 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Gravearbejdet på Borgmesterstien ved Borgmester Andersens Vej i Sønderborg har desværre vist sig at være mere omfattende end først antaget. Derfor er arbejdet blevet forsinket. Det betyder, at afspærringen af Borgmesterstien forlænges til den 1. august.

Stien har været afspærret siden midten af februar, skriver Sønderborg Kommune

Årsagen til afspærringen er opførelsen af 12 nye boliger på området ud til Borgmester Andersens Vej, som Borgmesterstien i dag går gennem.  Borgere, der normalt bruger Borgmesterstien, guides i perioden med afspærring via Borgmester Andersens Vej og Grundtvigs Alle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmesterstien er en asfalteret cykel- og gangsti, som går fra Grundtvigs Alle til Borgmester Andersens Vej og fortsætter ind i Sønderskoven. I forbindelse med byggeriet af de 12 boliger vil stien få et lidt andet forløb i fremtiden. Stien flyttes længere nordpå mod Alssundgymnasiet.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...