Foreløbig skal 560 kvinder med til damefrokost på Ringriderpladsen

Damefrokosten '23. Arkovfoto: Ole Kæhler

Damefrokosten '23. Arkovfoto: Ole Kæhler

22. maj 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Ringriderfestens Damefrokost i Sønderborg er særdeles populær. Her knap to måneder før den store fest finder sted er der solgt 560 billetter, og dermed vil antallet af deltagere overgå antallet af deltagere i den første damefrokost i Ringriderforeningens regi, hvor der sad 540 kvinder ved bordene.

”Vi er utrolig glade for den opbakning vores arrangement får, og det betyder, at det på sigt bliver en kærkommen tradition på linje med Ringriderfestens herrefrokost”, siger Camilla Frederiksen Bonde fra Damefrokostkomiteen, der står bag arrangementet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetsalget til Damefrokosten sker i ryk. To veninder finder ud af, at de hver finder fire-fem andre deltagere, og så køber de et antal billetter, og er dermed sikre på at komme til at sidde sammen i det store telt, skriver arrangørerne.

Frokostarrangementet finder sted lørdag den 13. juli fra kl. 14 til 19 og er for alle piger og damer i alderen fra 18 år og op.

Det er Hotel Baltic i Høruphav, der leverer en tre-retters menu, mens det er Wohlenberg Vinhandel, der har udvalgt de vine, der serveres. Vin, øl og vand serveres ad libitum. Øllet er Damefrokostens egen sommer-øl og kommer fra Midtfyns Bryghus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undervejs i frokosten vil der være taler af blandt andre tidligere tv-journalist Line Baun Danielsen og ligestillingsminister Marie Bjerre. Og så er der også et hemmeligt indslag, som først afsløres under frokosten.

De musikalske indslag leveres blandt andet af de danske og internationale orkestre, som Ringriderfesten har engageret til at underholde i forbindelse med optog gennem byen, ved koncerten på Rådhustorvet lørdag, til det Internationale Tattooshow i Sydjysk Sparekasse Skansen om søndagen og til herrefrokosten mandag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Prisen for en billet er 790 kr. Er man en gruppe, der vil sidde ved samme bord, skal alle billetter som nævnt købes samlet. Billetter sælges til og med den 3. juli på billetsalg.dk.

”Igen i år opfordrer vi frokostdeltagerne til at kommer i et dress bestående af en hvid overdel/kjole og en mørk underdel. Dermed får vi skabt lidt af den stemning, der kendes fra herrefrokosten, hvor alle mænd er i hvide skjorter”.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...