Sundhedshuset i Nordborg bliver 10 år

Sundhedshuset. Foto: Blaavand og Hansson

Sundhedshuset. Foto: Blaavand og Hansson

23. maj 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag den 30. maj fra klokken 15 til 17 fejrer Sundhedshuset i Nordborg sine første ti år.

Gæsterne kan se frem til en eftermiddag fyldt med hygge, hvor der vil blive serveret let tapas, kransekage og tilbudt et glas vin eller vand. Derudover vil der være inspirerende taler fra borgmester Erik Lauritzen og Sundhedsudvalgsformand Didde Lauritzen, som vil reflektere over sundhedshusets betydning for lokalsamfundet, skriver Sundheddshusets partnere i en pressemeddelelse.

Nordborg Sundhedshus, som oprindeligt var Nordborg Rådhus, blev ombygget i 2014 og har siden da tilbudt en bred vifte af private, kommunale og regionale sundhedstjenester. Sundhedshuset er hjemsted for praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, fodterapeuter, psykologer og et fitnesscenter, samt Region Syddanmarks jordemoderklinik. Den kommunale træningsenhed, forebyggelsesenhed, sundhedsplejen og sygeplejeklinik samt forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed benytter også bygningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved indvielsen i 2014 var der taler fra blandt andre borgmester Erik Lauritzen, regionsrådsformand Carl Holst, og formand for sundhedssamordningsudvalget i Region Syddanmark Bo Libergren. Arkitektfirmaet Blaavand og Hansson samt Ulla Mendiola Aabjerg fra Bygninger og Energi i Sønderborg Kommune bidrog også med taler.

Nordborg Sundhedshus var det første af sin slags i Sønderborg Kommune, og siden da er der kommet yderligere sundhedshuse i Gråsten og der arbejdes på et i Augustenborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var tidligere socialudvalgsformand, Jørgen Jørgensen, der tog det første spadestik til Sundhedshuset og det gjorde han i novmber 2013.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...