Lakse og Lasse Winther går i børnehøjde i Universe

Lasse Winter og Lakse. Pressefoto

Lasse Winter og Lakse. Pressefoto

28. maj 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På lørdag gæster Rasmus Kolbe – også kendt som Lakse eller Lakserytteren – og Lasse Winther Universe, for at gå i børnehøjde og møde alle parkens yngste gæster med deres forældre i tegneworkshop, Lasses laboratorie og et Meet and Greet, hvor man kan få selfies med dem begge. Både Lakse og Lasse Winther kender parken fra andre arrangementer, men det er første gang, at alle gæsterne har muligheden for at komme helt tæt på de to kendte.

”For mig er det vigtigt at turde tegne og helt enkelt, udvikle evnen til at kunne visualisere ideer og modet til at eksperimentere og lave fejl. Både voksne og børn burde tegne mere, og det er altid mit mål at få flere til at (gen)finde lysten til at være kreativ på et stykke papir. Jeg kommer til Universe med min tegneworkshop, og det bliver fantastisk at tegne løs i disse fede omgivelser. At min ven Lasse Winther også skal lege med parkens gæster, er et kæmpe plus”, siger Rasmus Kolbe i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lasse Winther er kendt som en af Danmarks skarpeste explainer-hjerner og en af landets bedste formidlere. Han har flere gange arbejdet for DR, hvor han har formidlet videnskab, teknologi, klima og meget andet. Han har en særlig tilknytning til Universe Science Park, hvor han kan ses på parkens TikTok-kanal, der demonstrerer og forklarer han små og store forsøg.

“Jeg har allerede stået på scenen i Universe adskillige gange, dog kun med et filmhold, og nu ser jeg virkelig frem til at møde alle de gæster, der deler min passion for Universe. Sammen med børnene vil jeg udføre forsøg, som nemt kan genskabes derhjemme, men også eksperimenter, som nok aldrig skal udføres hjemme. Det er min mission at inspirere børn til at blive nysgerrige på videnskab, og i den forbindelse er parken den perfekte lokation”, siger Lasse Winther, journalist og videnskabsformidler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Program for den 1. juni: Kl. 10-12 Tegneworkshop med Lakse i raketworkshoppen. Kl. 12-13 Meet & greet med Lakse & Lasse Winther i raketworkshoppen. Kl. 14:30 Lasses laboratorie på science show scenen. Kl. 13- 17 Blomstersalg ved butikken.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...