Så er det igen tid til at indstille kandidater til årets Brobyggerpris. Integrationsrådet uddeler prisen til en person, virksomhed eller organisation, der har gjort en ekstraordinær indsats for at fremme mangfoldigheden i kommunen.
Integrationsrådet uddeler Brobyggerprisen for 20. gang og det sker på Kulturnatten, skriver Sønderborg Kommune.
Nu mangler der kun det vigtigste: Kandidaterne.
Du kan indstille en person, virksomhed eller organisation, der har gjort en ekstraordinær indsats for at fremme etnisk ligestilling og integration i Sønderborg Kommune. Brobyggerprisen hylder dem, der utrætteligt og med stort engagement arbejder på at fremme mangfoldigheden i vores område.
I 2023 gik Brobyggerprisen til Zonta Sønderborg på baggrund af deres støtte til Bydelsmødrene. Zontas engagement i Bydelsmødre Sønderborg har haft stor betydning for organisationens mulighed for at forankre sig som selvstændig organisation.
Skriv en indstilling, hvor du fortæller, hvordan personen, virksomheden eller organisationen gør en særlig indsats for integrationen og den etniske ligestilling i Sønderborg Kommune. Alle kan indstille kandidater.
Send indstillingen til Ditte Nørgaard på [email protected] senest den 16. juni.



















