Så går sommersæsonen for Sønderborg Havnebad i gang, og der er åbnet i dag, torsdag.
Havnebadet skulle have åbnet lørdag den 1. juni for sommersæsonen, men der blev lukket torsdag den 30. maj, fordi der var affald i vandet efter den kraftige regn dagen inden.
Det skriver Sønderborg Kommune.
Rapporten om vandkvaliteten er netop kommet, og den siger, at vandkvaliteten er god. Sønderborg Havnebad er derfor klar til sommersæsonen.
I sommersæsonen – juni, juli og august – er der gratis adgang for alle mellem kl. 10 og 18, og i åbningstiden er der livredder ved havnebadet.
















