TV: Havnbjergs nye vandværk kan forsyne hele Nordals

Se web-tv-indslag under annoncen

Se web-tv-indslag under annoncen

7. juni 2024 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag eftermiddag blev SONFORs nye vandværk i Havnbjerg indviet og dermed er vandforsyningen på Nordals sikret. Det nye vandværk kan levere 550.000 kubikmeter vand om året og det er den samme mængde som det gamle vandværk i Havnbjerg plus Nordborg Vandværk kunne levere tilsammen. SønderborgNYT TV var med til indvielsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det betyder, der er vand nok til også at forsyne gæsterne i Nordborg Resort, når det åbner”, sagde Ellen Trane Nørby, der er bestyrelsesformand i SONFOR.

Hun fortalte også, at det nye vandværk er sikret på alle mulige måder.

“I dag behandler vi vores drikkevand som en fødevare. Det er i rustfrie tanke og i lukkede systemer, så det ikke bliver forurenet”, sagde Ellen Trane Nørby.

I forbindelsen med indvielsen var der åbne døre til vandværket, så de mange gæster, der var kommet, kunne se de store tanke og prøve at smage ‘råvand’, men inden de kom indenfor, skulle de have plastic-overtræk på deres sko eller støvler.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det skal de medarbejdere, som kommer her til hverdag også”, fortalte næstformand Tom Hartvig Nielsen til SønderborgNYT. Han fortalte videre, at tidligere var det let at komme ind på vandværker rundt omkring.

“Og det var også let at hælde et eller andet kemikalier i vandet, som var i åbne tanke. Men sådan er det ikke mere”, sagde han.

I forbindelse med indvielsen var der en konkurrence og tre heldige vindere fik hver et træ med hjem, ægte kastanie.

Her kan du se billeder fra indvielsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Reporter: Ole Kæhler
Foto og lyd: Alexander N. Sepstrup
Producer: Michael Kjær
Copyright 2024 © SønderborgNYT

Se flere web-tv-indslag fra Sønderborg her på SønderborgNYT TV.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...