Den nationale Ålegræsdag markeres også i Sønderborg i morgen, lørdag, hvor Als Stenrev og Naturvejlederne har aktiviteter for hele familien på Fluepapiret, stranden ved Sønderborg Slot. Der kan – mellem klokken 10 og 13 – fanges rejer med rejehov, fiskes på lavt vand, sættes ålegræs på plantesøm, dissekeres muslinger og meget mere.
Samtidig informeres der om havmiljøet og muligheden for at støtte arbejdet for et bedre havmiljø, bl.a. som medlem af Als Stenrev og som sponsor af fiskebørnehaver, skriver Als Stenrev.
Om eftermiddagen plantes der ålegræs i havbunden ud for Fiskerhytten i Sønderborg. Området som er udpeget som et af de steder i Danmark, hvor der kan plantes.
















