Sønderborg Kommune inviterer til informationsmøder om forslag til projektdesign og bidragsfordeling for stormflodsbeskyttelse af Gråsten Havnefront.
Møderne finder sted i BHJ Salen i Gråsten tirsdag den 18. juni i tidsrummet fra kl. 14.30 til 21.00, skriver kommunen.
På hvert af informationsmøderne præsenteres det samlede løsningsforslag med tilhørende design og visualiseringer samt en yderligere gennemgang af den tilpassede bidragsfordeling og den videre proces.
For at skabe bedre plads til dialog på møderne med ejendomsejerne, er de delt op i sektioner: Kystvejen 14:30-15:15 – Østersøvej 15:45-16:30 – Bryggen 17:00-17:45 – Bellevue 19:00-19:45 – Emmas Have og Toldbodgade 20:15-21:00.
Møderne er offentlige og alle interesserede er velkomne til at deltage.
Har man som grundejer ikke mulighed for at deltage i mødet i egen sektion, er man velkommen til at deltage på et af de øvrige møder. Efter mødet vil man kunne se oplæggene fra mødet på klimaportalen. Her kan man også læse mere om projektet: Sonderborg – Klimaportal.

















