Sydbank opjusterer forventningerne til resultatet for 2024 og forventer nu et resultat efter skat i intervallet 2.800-3.100 millioner kroner. Det skriver Sydbank i en pressemeddelelse.
Opjusteringen sker på baggrund af, at basisindtjeningen har udviklet sig mere positivt end ventet, ligesom robustheden i dansk økonomi stadig er imponerende, renteniveauet taget i betragtning.
Forventningen til resultatet er baseret på, at Danmarks Nationalbank i 2024 sætter indskudsbevisrenten ned med yderligere 0,5 pct.
Sydbank oplyser, at forventningerne til 2024 er forbundet med usikkerhed og afhænger af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold.














