Sundgade: Det er fiskerne der gav kommunen to år mere til at finde en løsning

Arkivfoto: Ole Kæhler

Arkivfoto: Ole Kæhler

30. juni 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

De lokale fiskeres talsmand, Palle Heinrich, undrer sig over indholdet i den pressemeddelelse, som kommunens forvaltning skrev om forlængelsen af fiskernes brug bygninger på området ved Sundgade.

“Og jeg mener også, at kommunen skulle have orienteret os om beslutningen, inden der blev sendt en pressemeddelelse ud”, siger Palle Heinrich til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunen skrev blandt andet, at Sundgade skal ændres fra erhvervshavn til et attraktivt område med plads til nye boliger. Kontrakterne med ejerne af bygningerne på Sundgade 9 og 13 blev derfor sagt op med seks måneders varsel med ophør den 29. februar 2024. I forbindelse med opsigelsen af kontrakterne opstod der uenighed mellem kommunen og fiskerne om aftalegrundlaget for kontrakterne. Nu er der en frivillig fraflytningsaftale, så erhvervs-fiskerne kan benytte området frem til 31. august 2026.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Kommunen havde allerede sat fogeden på os, men et par fiskere fik fat i nogle af politikerne og advarede dem om, at hele sagen ville ende i retten. Det er sådan set fiskerne, der har givet kommunen lidt mere tid til at finde et sted, hvor de kan være”, siger Palle Heinrich.

Sønderborg Kommune har haft planer om luksuslejligheder på havnefronten siden 2009 og efter 15 års forberedelse blev løsningen at smide fiskerne ud.

“Vi har tidligere fået at vide, vi kunne lægge til ved broen i Egernsund eller sejle til Aabenraa – og nu får vi at se, om Byrådet finder en løsning i de kommende to år. De lykkedes jo ikke gennem de første 15 år”, siger Palle Heinrich.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommunen 250 kilometer kyststrækning.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...