Augustiana udstiller en række hovedværker af Amel Ibrahimović

Konak modelhus. Værk af Amel Ibrahimović

Konak modelhus. Værk af Amel Ibrahimović

3. juli 2024 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Augustiana Kunsthal præsenterer hen over sommeren en soloudstilling med en række hovedværker af billedkunstner Amel Ibrahimović. Kunstneren er født og opvokset i Bosnien-Herzegovina, men bor i Sønderborg og arbejder i dag på Kunstskolen.

Udstillingen ’SHELTER – 8 MENTAL ROOMS’ handler om, hvordan man gennem kunsten kan skabe fysiske og mentale rum. Centralt i kunstnerens praksis står projektet Bosnian House Konak, der senest har været præsenteret på Statens Kunstmuseums udstilling ’Forbindelser – danske kunstnere fra det tidligere Jugoslavien’, 2022 og er netop blevet erhvervet af Statens Kunstfond.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bosnian House Konak består af en arkitektonisk model af et hus, som Amels far tegnede i 1997 umiddelbart efter konflikternes hærgen i Bosnien-Herzegovina. Ordet Konak betyder gæstgiveri – altså et midlertidigt hjem eller shelter. Her kombineres traditionel bosnisk byggestil med socialistiske idealer om kollektivt samvær og solidaritet.

Amel Ibrahimović arbejder i forlængelse heraf med at skabe et globalt og geopolitisk shelter for de 100 millioner af mennesker som intet hjem har – med udgangspunkt i begreber som gæstgiveri, samvær, fællesskab og solidaritet. Udstillingen rummer derudover også tegninger, foto med videre, som tilsammen giver et retrospektivt blik på  Amel Ibrahimovićs kunstneriske praksis i mere end to årtier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udstillingsperioden er 4. juli – 15. september og der er fernisering den 4. juli kl. 17-19.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...