Så nærmer vi os igen de årlige Sommermarkeder i den store parkagtige have ved Kræmmerhuset No. 23 på Ulbjerggade i Nordborg, det tidligere gartneri.
Der er pt. tilmeldt 10 udstillere fra Als, Haderslev og Fyn i alle kategorier – bl.a. møbler, retro & antik, håndværk, design, smykker, bøger, strik og meget mere. Tag en tur i de 2 markedstelte i haven og i selve den 100 kvm store alsidige butik. Slap af i haveoaserne og nyd en grillpølse og sodavand eller kaffe og kage, prøv vores tombola med mange lækre gevinster og børnene kan prøve fiskedammen med pakker.
Vi holder åbent for gæster i weekenden den 13.-14. Juli kl. 10.00 – 16.00, skriver arrangørerne.
Benyt gerne indgang fra Ulbjerggade, men helst fra Gartnervænget nede bag Netto, hvor der også er rig parkeringsmulighed.
Gratis indgang for alle.


















