LAG Sønderborg-Aabenraa er klar med penge til projekter

Vibæk Mølle er blandt modtagerne. Bachs Foto

Vibæk Mølle er blandt modtagerne. Bachs Foto

5. juli 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Bestyrelsen i LAG Sønderborg-Aabenraa har på det seneste bestyrelsesmøde indstillet seks landdistrikts-udviklingsprojekter til at modtage støtte fra LAG-ordningen.

Iværksættervirksomheden Ronin Armour Aps i Broager er indstillet til at modtage 52.200 kroner i forbindelse med opskalering og udvidelse af produktionen.

Holst-Sørensen Ejendomme Aps vil opføre bålhytte i forbindelse med udlejning af lokaler til lejrskole på Broagerland. Projektet er indstillet til at få 125.000 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

MK Tandslet ApS ønsker at udvide faciliteterne og aktiviteterne i forbindelse med levering af kold mad ud af huset. Projektet er indstillet til at modtage 59.875,15 kroner.

Vibæk Mølles Støtteforening er i et delprojekt, der handler om fornyelse og klimasikring af Vibæk Mølles Vindmølle og de er indstillet til at modtage 149.687,50 kroner.

Landsbylauget Hundslev-Almsted-Notmark har søgt om penge til en del af et større projekt Lege-og Fritidszonen, Midt o Als. Projektet er indstillet til at få 100.000 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sydals Hallen har søgt om støtte til en atriumgård, ’Oasen’ på 66 m2 til afslapning og ophold både dag og aften for hallens brugere. Projektet er indstillet til 138.518,50 kroner.

Bestyrelsens indstillinger løb op på samlet 625.000 kroner til de seks projekter i tredje af i alt fire runder i år.  Næste ansøgningsfrist for at søge penge til landdistriktsudviklingsprojekter er den 6. september.

Læs mere på www.lag-soenderborg-aabenraa.dk.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...