Lørdag eftermiddag var der åbent hus i motorcykelklubben AlsHeimerz i Nordborg og derfor kom der besøg fra andre motorcykelklubber. Blandt andet fra Sønderborg og også fra Fredericia og 12 andre klubber.
“Vi har fået et yngre medlem, der har styr på Facebook og han sørger for både at sikre liv på siden og for at dele det, som han lægger op. Vi er vokset fra 350 til 1700 følgere og dermed er der flere, som ved, vi har åbent hus”, siger Gynther Philipsen til SønderborgNYT.
Han fortæller videre, der er 23 aktive medlemmer i klubben og så er der tre ‘støtteben’.
“Vi kører ture, som vi skiftes til at arrangere og vi besøger også andre motorcykelklubber”, siger Gynther Philipsen. Han begyndte at køre motorcykel dengang, han var 20 år.
“Efter otte år stod den villa Volvo og vovse, men for seks år siden startede jeg igen og blev en del af det fantastiske fællesskab, som vi har i AlsHeimerz”.
Her er der billeder fra MC AlsHeimerz.














