Sønderborg Boldklub sender et kæmpe tak til Andelskassen i Sønderborg som i samarbejde med Sparinvest har doneret en pannabane til klubben.
Louise Tiufkær Fedders og Michael Krogh fra Andelskassen i Sønderborg var i forbindelse med Fodboldskolen ude og indvie banen sammen med klubbens formand, Dergham Abdul Rahman.
Her kunne de alle se, hvordan banen flittigt blev brugt af børnene og så var det jo meget passende, at Brizze, som er en af de allerdygtigste pannaspillere i landet, var på besøg og kunne vise, hvordan man laver tricks og tunneler med en bold, skriver Sønderborg Boldklub.
Klubbens formand er meget glad for denne flotte donation fra Andelskassen, som støtter op om det lokale foreningsliv.
Banen er placeret ude foran klubhuset, hvor der nu indbydes til mere motion og leg. Der vil altid ligge bolde ved banen, så alle, der kommer forbi, kan tage sig et spil panne med deres venner.




















