Nationalmuseets store skonnert, Bonavista, ligger i havnen i Sønderborg og skibet og er lastet med gratis tøj.
Sønderborg Ungdomsskole er med i projektet og hjælper med at organisere eventet, hvor der stilles et marked med gratis genbrugstøj, hvor byens borgere i alle aldre. Det er i dag, onsdag, mellem klokken 13 og 16, der inviteres til gratis og bæredygtig shopping.
Sammen med en masse unge sejler Nationalmuseets skonnert, Bonavista, et storslået sejltogt rundt i hele Danmark med anløb i 13 havne i sommerferien.
De unge er fra hele landet og deltager i dele af togtet med løbende udskiftning. De vil herigennem kunne mødes på tværs i havnene og ombord på skibet og få del i et meningsfyldt fællesskab, hvor de sammen gør en indsats for klimaet. De vil møde ligesindede, som deler samme bekymringer, og som også har et ønske om at gøre en forskel.
Ombord i skibets lastrum fragtes der flere tons indsamlet genbrugstøj.


















