Lørdag eftermiddag begyndte den allersidste udgave af Sønderborg Sommer Revy Show med Jeanne Boel og Klaus Kristensen ved roret – og fremover bliver det ægteparret Jeff og Kim Ace Schjerlund, der skal stå i spidsen for revyshowet og de har Søren Scheibye med – han kommer til at stå for den mere forretningsmæssige del. De tre kender hinanden fra Fredericia Musical Akademi og kan nu kalde sig revyejere.
Efter forestillingen lørdag takkede Jeanne Boel samarbejdspartnere, skuespillere og musikere.
“Og en stor tak til publikum, der ved hver eneste forestilling gennem årene har kvitteret med stående bifald”.
Herefter blev der trukket vindere af de flotte præmier, som har været på spil gennem hele ryvysæsonen, hvor publikum har udfyldt en seddel og lagt den i en kasse. Et par var heldige og vinde billetter til revyens juleshow, som iøvrigt er udsolgt. En revygæst fra Rudkøbing var heldig og vinde et rejsegavekort til Bravo Tours.
“Og hovedpræmien, som er en virkelig god elcykel fra Fri BikeShop og den skal til Nordborg, hvor den heldige vinder, Anne Pagh Sørensen, bor”, sagde Jeanne Boel.
Herefter kom Jeff og Kim Schjerlund på scenen, så revygæsterne lige kunne få et glimt af Sønderborgs nye revyejere.
SønderborgNYT har tidligere spurgt de tre herrer, om de var sikre på, de havde tænkt sig om, inden de skrev under og blev revyejere. Du kan se udsendelsen her på SønderborgNYT TV.


















