Tre mænd sad på pæle i 72 timer i Mommark Marina

Vinderne hyldes. Bachs Foto

Vinderne hyldes. Bachs Foto

29. juli 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag aften klokken 18 sluttede pælesidningskonkurrencen i Mommark Marina og der var hele tre personer, som klarede den hele vejen. Morten Møller Andersen, Sønderborg, Sandy Sørensen, Tandslet og Noah Kallehave Iversen, Sønderborg, holdt ud i hele 72 timer og skal dele præmiepengene, som er 20.000 kroner.

Mommark Marinas syngende havnemester, Carsten Kock, var på scenen, mens pælesidderne sad og kiggede ind mod land og efter han havde sunget nogle sange, sagede han, at han ville forlade den og gå indenfor og skænke fire store fadøl til pælesidderne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så er det, I nok tænker, at der jo kun sidder tre derude. Men jeg har tænkt mig at drikke en øl sammen med” sagde han. Og det blev, som han sagde.

Klokken 18 sprang to af pælesidderne i vandet og svømmede ind til land. Den tredje blev hentet med båd – og derefter kom de på scenen for at blive hyldet af alle de mennesker, som var i marinaen.

“Pælesidderne startede i regnvej, men så kom solen også og i dag, søndag, blæser det ret meget”, sagde Carsten Kock og fortsatte.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sidste år klarede tre pælesidere også de 72 timer, så vi må ha’ revurderet konkurrencen, så den bliver sværere”.

De tre pælesiddere har tjent omkring 92 kroner i timen ved at sidde på en pæl, der står i vandet – hertil kommer de drikkepenge, som marinaens gæster har smidt i en spand eller sendt på MobilePay.

Pælesidningskonkurrencen er en del af Havnefsten i Mommark, hvor der igennem de seneste dage har været godt 8.000 gæster.

Her er der billeder fra Mommark Marina.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...