Dansk-rumænsk Forening inviterer til koncert med X Factor-stjerne

Cristian Oprea. Foto: Ole Kæhler

Cristian Oprea. Foto: Ole Kæhler

13. august 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den splinternye Dansk-Rumænsk Forening inviterer enhver, som har lyst til at komme i Sønderborghus den 22. august klokken 19 og høre den lokale X-Factor-stjerne, Cristian Oprea, synge.

“Der er gratis adgang og når han er igennem sin optræden, så er der hygge – og vi vil fortælle om Dansk-Rumænsk Forening, siger Mihaela Oprea, som selv er en af initiativtagerne til foreningen.

“Vi er en del rumænere i det sydlige Danmark, som har snakket om at samles – og vi vil også rigtigt gerne mødes med danskere og andre nationaliteter, så vi alle kan fortælle hinanden om vores kulturer”, siger Mihaela Oprea, som spiller i Sønderjyllands Symfoniorkester, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“For eksempel kan vi lave en aften med rumænsk mad og rumænsk folkedans og vi kan invitere kunstnere fra Rumænien – og andre kan jo gøre det samme, så vi får nogle multikulturelle samlinger og lærer af hinanden”, siger hun og tilføjer, at enhver kan melde sig ind i Dansk-Rumænsk Forening og det gør man ved at sende en mail til [email protected]

5. juni 2026 112, Sønderborg

Ung mand kastede sten gennem glasdør

5. juni 2026 112

Politiet fik natten til fredag klokken 03:25 en anmeldelse om hærværk på Old Danish Pub på Rådhustorvet i Sønderborg. Ifølge politiet blev der kastet en sten gennem en glasdør på stedet, og en 19-årig mand er sigtet. “Der er ikke oplyst yderligere om, hvad der gik forud for hærværket”, oplyser politikommissær Grethe Bysted fra Syd- […]

Læs mere...