Når marken er mejet og efteråret står for døren, byder biblioteket i Sønderborg publikum indenfor for at tage glæderne på forskud. Høstfest er en del af et nyt tiltag fra 2024, hvor henholdsvis foråret og efteråret skydes i gang med en optakt til sæsonens arrangementer.
Høstfesten finder sted fredag den 23. august kl. 16.30-18.00, hvor biblioteksmedarbejdere vil præsentere højdepunkter fra efterårsprogrammet, hovedsaligt henvendt til voksne. Det righoldige, trykte program byder på spændende foredrag, musik, børneteater og temauger såsom Spooktober og Bibliotekernes festival for historie. Mellem præsentationerne vil der være underholdning, og der serveres lidt godt til ganen, så alle kan tage hjem med et smil og lidt af det sidste høstlæs.
For at skabe den rette høststemning pyntes biblioteketet med blomster og blade, så publikum kan opleve en festlig atmosfære.
Gæsterne til Høstfesten har mulighed for at købe billetter med særlig rabat til et udvalg af efterårets foredrag.
For at deltage i denfestlige høstfest skal interesserede blot hente en gratis billet via bibliotekets hjemmeside.

















