Jazzkoncert med sopransaxofon og banjo

Plumperne. Pressefoto

Plumperne. Pressefoto

16. august 2024 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

I jazzmusikken er sopransaxofonen og banjoen blandt de mest hadede instrumenter af dem, som ikke begejstres over glad og swingende New Orleans jazz.  Måske derfor er det netop disse to instrumenter, der er lavet flest vittigheder om!

Henning Munk & Plumperne garanterer, at begge instrumenter er med, når bandet på søndag den 25. august spiller ved frokostjazz på Hotel Sønderborg Strand. Døren åbnes kl. 11.00 med koncert fra kl. 13.00-16.00, skriver New Orleans Jazz Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Repertoiret afslører en stor forkærlighed for Sidney Bechet og Louis Armstrongs musik. – Vi er bestemt ikke et plagiat, men har fundet inspiration i deres musik. Læg dertil lidt Fessors Big City Band med Steen Vig, og nogle af swingtidens store klassikere, og så enkelte svenske og danske stykker, så er vores repertoire ved at være dækket ind, forklarer orkesterleder Henning Munk Plum fra Vanløse, én af Danmarks bedste klarinettister og sopransaxofonister.

Han har til sit band håndplukket fire fremragende medmusikere som bl.a. har spillet til Hällevik Jazz Festival i Sverige, Riverboat Festival i Silkeborg, Dixieland Jazz i Dresden og i en lang række jazzklubber og spillesteder i ind- og udland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Publikum vil opleve en odysse gennem et århundredes standards, blues og ballader med afstikkere ud i evergreens og filmverdenens musik.

Frokostjazz arrangeres af foreningen New Orleans Jazz Sønderborg.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...