Christianskirken i Sønderborg og LGBTQ+ Sønderborg er stolte over endnu engang at være vært for årets mangfoldigheds-gudstjeneste, som finder sted i dag, onsdag, kl. 16.
“Det er fantastisk at se, at folkekirken ønsker at deltage i Pride Week 2024. At Christianskirken medvirker med en gudstjeneste viser, at Pride er for alle, uanset køn og etnicitet”, siger LGBTQ+ Sønderborgs forperson, Niels Christian Aahøj Bech, i en pressemeddeelelse.
Sognepræst Lars Astman Smedemark og præst Helle Astman Smedemark vil sammen holde en andagt i kirken. Programmet inkluderer sange fra Højskolesangbogen, musikalske indslag og fællessang.
Alle er velkomen, uanset køn, seksualitet, identitet eller etnicitet. Sognepræst Lars Astman Smedemark og præst Helle Marie Astman Smedemark står bag det inkluderende initiativ sammen med foreningen LGBTQ+ Sønderborg.
“Vi hylder mangfoldigheden, som der står i salme 29 – Vor klode som en blomstereng, et liv i broget sammenhæng – du fællesskabets Herre” , siger de to præster.
LGBTQ+ Sønderborg glæder sig over kirkens støtte til mangfoldigheden.
















