Universe gør Naturens Dag til Naturens Fest

Universe inviterer til Naturens Fest. Arkivfoto fra Bachs Foto

Universe inviterer til Naturens Fest. Arkivfoto fra Bachs Foto

3. september 2024 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Naturens Dag i Universe Science Park har hvert efterår været en stor succes med mange besøgende og udstillere. I år udvides dagen til en fest, som strækker sig over flere dage med skoleforløb om biodiversitet, workshops og andre spændende oplevelser for gæsterne.

En af de nye oplevelser er en kreativ workshopweekend, hvor gæsterne blandt andet kan møde Line Hvid fra Kreativ med Ungerne. Hun viser, hvordan man kan upcycle en gammel t-shirt til en taske. Kristian Nordstrøm fra K. Nordstrøm vil også være til stede for at demonstrere, hvordan man kan fremme biodiversitet i sin egen have.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver Universe i en pressemeddelelse.

“Jeg glæder mig meget til at komme og holde workshop i Universe. Jeg elsker at vise børn, hvordan de nemt kan bruge genbrugsmaterialer til at skabe noget nyt. Med denne workshop kan de lave deres egen taske og dekorere den flot – alt sammen ud af noget så simpelt som en gammel t-shirt. Jeg holder altid af at komme i Universe, for det er den perfekte kombination af læring og leg – præcis den kombination, jeg også gerne vil sprede med Kreativ med Ungerne”, siger Line Hvid, indehaver af Kreativ med Ungerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Børn fra syv år og deres forældre kan deltage i workshoppen, hvor der vil være genbrugs-t-shirts til rådighed, men der er et begrænset antal, og det er først til mølle-princippet, der gælder. For at sikre sig oplevelsen kan man medbringe sin egen brugte t-shirt.

Biodiversitet er også et centralt tema under Naturens Fest. Kristian Nordstrøm, der er ekspert i biodiversitet og havearkitektur, underviser lokale skolebørn i hverdagene, hvor Naturens Fest finder sted. I weekenderne kan alle parkens gæster komme tæt på biodiversiteten omkring parken og få stillet spørgsmål samt få vejledning til egen have.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den sidste weekend fyldes parken med mange forskellige lokale udstillere, der alle har det tilfælles, at de som hobby eller levevej arbejder med naturen i deres produkter. Her vil man blandt andet kunne se trælegetøj, fiske med magneter og smage på vin, snaps, frugt, te og meget mere.

Program for den 7. og 8. september:

Kreativ workshop: kl. 10 til 13 begge dage.

Biodiversitet ved Ball Factory: kl. 10 til 17 begge dage.

Program for den 14. og 15. september:

Udstillere i parken: kl. 10 til 17 begge dage.

Artiklen fortsætter under annoncen

OBS: Universe kan ikke garantere alles tilstedeværelse, og der kan forekomme ændringer og pauser.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...