Hold øje med de røde tekstilposer fra SONFOR i din postkasse

Røde tekstilposer med en guide er på vej til borgerne (pressefoto)

Røde tekstilposer med en guide er på vej til borgerne (pressefoto)

4. september 2024 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Tekstilaffald og affaldssortering kan være besværligt at forholde sig til og fra i dag begynder SONFOR at omdele røde tekstilposer med en guide til borgerne i Sønderborg-området.

“Vi er helt med på, at affaldssortering kan være både besværligt og tidskrævende i hverdagen. Men det nytter, og vi gør en forskel ved at tænke en ekstra gang over, hvilken genbrugsbeholder de forskellige ting skal i”, siger Jesper Ryegaard Rasmussen, der er affaldschef hos SONFOR.

Tekstilaffald er en del af det daglige affald, og det er vigtigt, at alle gør en indsats for at sortere det korrekt, skriver SONFOR. Ved at sortere tekstilaffaldet korrekt kan SONFOR reducere mængden af affald, der ender på forbrændingsanlægget og i stedet genanvende materialerne til nye produkter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med tekstilposerne ønsker SONFOR at gøre det lettere og mere gennemskueligt for borgerne i Sønderborg Kommune at sortere deres affald. De røde tekstilposer deles ud til alle husstande i Sønderborg Kommune i uge 36, så hold øje med den røde kuvert i postkassen, skriver SONFOR.

SONFOR oplyser, at hvis nogen mod forventning ikke har modtaget tekstilposerne, kan de udfylde en formular på SONFORs hjemmeside fra fredag den 6. september til den 1. oktober – så vil poserne blive sendt til hjemadressen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Poserne kan derefter købes hos SONFOR på Ellegårdvej 8 og det er også muligt at købe tekstilaffaldsposerne på genbrugspladserne og i alle BALS-butikkerne.

Du kan læse mere her på SONFORs hjemmeside og få tips til, hvordan tekstilsortering i hjemmet kan gøres lettere, og hvordan dit tekstilaffald bliver genanvendt til nye produkter.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...