Sydbanks ‘modelfamilie’ får flere penge til rådighed

Sydbank på Jernbanegade. Foto: Ole Kæhler

Sydbank på Jernbanegade. Foto: Ole Kæhler

10. september 2024 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Det tegner stadig godt for Sydbanks modelfamilie, der kan glæde sig over fremgang i rådighedsbeløbet i de kommende år. Familien har næsten samme købekraft som før inflationskrisen, og der er udsigt til en markant forbedring i de kommende kvartaler. Det giver plads til, at modelfamilien kan slippe tøjlerne en smule, uden der rokkes ved det solide fundament under privatøkonomien. Vi forventer en fremgang i rådighedsbeløbet på 1.700 kroner per måned i 2024 og 1.150 kroner per måned i 2025. Det skyldes rentefald, stigende indkomster, faldende inflation og lavere boligskatter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gedigne lønstigninger er hovedårsagen til mere luft i budgettet. Vi skønner en lønvækst på 5,0 procent i 2024 og 3,3 procent i 2025. Udover stigende lønninger rækker modelfamiliens penge længere, fordi inflationen er faldet kraftigt. Der er med andre ord blevet sat en prop i de kraftige prisstigninger, skriver Sydbank i en pressemeddelelse.

Det har længe været forventet, at rentefald ville bidrage positivt til budgettet i 2024, og nu kommer rentenedsættelserne. I 2024 forventer vi, at familiens renteudgifter efter skat falder med omtrent 200 kroner om måneden og med yderligere 600 kroner om måneden i 2025. Udover rentefald får familien gavn af den nye boligskattereform. Familien sparer mere end 200 kroner om måneden på lavere boligskatter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er fortsat ro omkring energi- og brændstofpriserne og modelfamilien sparer en smule på elregningen frem til oktober på grund af sommertariffer. Sommertarifferne er lavere end vintertarifferne, så familien må i årets sidste måneder forvente en lidt højere elregning, når de højere vintertariffer træder i kraft. Benzinpriserne har holdt sig i ro til trods for uro i Mellemøsten. Faktisk ligger brændstofpriserne lidt lavere end under vores seneste prognose for modelfamilien.

Det store comeback i rådighedsbeløbet i 2024 og 2025 betyder, at modelfamiliens rådighedsbeløb allerede nu er meget tæt på at have samme købekraft som før inflationskrisen. Familien er begunstiget af høje lønstigninger i den private sektor. For familier på overførelsesindkomster er vi stadig noget fra en situation, hvor købekraften er genoprettet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udsigten til en genopretning af købekraften i de kommende kvartaler og år er positivt for privatøkonomien. Det giver plads i budgettet til, at modelfamilien kan slippe tøjlerne lidt, uden det solide fundament under privatøkonomien skrider. Flere penge mellem hænderne og stigende beskæftigelse peger mod fremgang i privatforbruget, der kan blive lidt højere, end vi har set den seneste tid.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...