Rekordstort antal kunder i Borgen

Borgen. Foto: Ole Kæhler

Borgen. Foto: Ole Kæhler

13. september 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sommeren er slut og når centerchef Flemming Enghave fra Borgen Shopping sidder og kigger på det antal kunder, der hen over sommeren har været indenfor i Borgen, så bliver han i rigtigt godt humør.

“Det har været en fatastisk sommer og den er ikke helt slut endnu. Vi ser stadig turister i byen”, siger han.

Han fortæller, at der i juli måned var 347.636 kunder indenfor og det er den bedste måned nogensinde.

“Det er flere end vi oplevede i december sidste år, hvor vi også havde rekord”, siger Flemming Enghave til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kundetallene for juni er 291.440 og august-tallet er 321.468.

“Vores kunder er selvfølgelig både lokale og turister og fordi vi aflæser nummerpladerne på de biler, som holder på vores p-pladser, så kan jeg sige, at når det gælder udenlandske turister, så kommer der rigtigt mange tyskere. Der kommer også mange hollændere og vi ser en del nordmænd”, siger centerchefen og fortsætter:.

“Borgen Shopping bruger en del penge på markedsføring i Tyskland i området fra grænsen og ned til Hamborg. Det betyder ikke, at det er os, der trækker alle de tyske turister hertil, men vi bidrager til, at de hører om Sønderborg”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Ikke nok med at lokale og turister har været inde i Borgen. Jeg kan se butikkernes omsætning og de har haft en rigtig god fremgang. Jeg kan også fortælle, at det er godt vi fik åbnet føtex, fordi den er med til at trække kunder til. Det samme er BR Legetøj. De to butikker har jo børnefamilierne som målgruppe og de er rigtig gode at have besøg af”, siger Flemming Enghave.

Borgen ligger tæt på butikkerne på både Jernbanegade og Perlegade – og der har butikkerne i handelsstandsforeningen, Vores Sønderborg, også haft en god sommer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Butikkerne i Vores Sønderborg har haft en rigtig god sommer og der har været rigtig mange mennesker i gaderne. Både lokale og turister, så butiksejerne er glade”, siger citychef Axel Nielsen til SønderborgNYT.

“Turistsæsonen er ved at klinge af – og nu bliver det hverdag igen”, siger han.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...