Seks antidemokratiske grupper i Syd- og Sønderjylland

10. september 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Hele seks antidemokratiske og ekstremistiske grupper er blevet identificeret i en ny rapport. Seks ekstremistiske miljøer har hjemme i Syd- og Sønderjylland.

Islamistiske, højreradikale og venstreradikale ekstremistiske grupper er repræsenteret i Syd- og Sønderjylland. Det oplyser det nationale forskningscenter SFI i en ny rapport.

Det drejer sig bl.a. om de højreradikale grupper Danish Defence League, Stop Islamiseringen af Danmark og Folkebevægelsen mod Indvandring.

Artiklen fortsætter under annoncen

De venstreradikale i Syd- og Sønderjylland er Antifascistisk Aktion og Redox.

Der er ifølge SFI kun en enkelt islamistisk gruppe repræsenteret i det sydlige Jylland. Det drejer sig om Muslimsk Ungdomscenter, der har hjemme i Sydøstjyllands politikreds.

Et ekstremistisk miljø betyder i SFI’s forstand, at der i miljøerne er holdninger, som kan være i konflikt med demokratiske styreformer og idealer om tolerance, samt en villighed til at gå udenom demokratiske procedurer for at gøre deres holdninger gældende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle grupperne afviser ifølge SFI kriminalitet eller vold. Men der er personer knyttet til miljøerne, der benytter sig af kriminelle og voldelige metoder.

Læs et resume af SFI-rapporten HER

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...