Der er igen Jobfestival i den store sal på Hotel Sønderborg Kaserne og det er på torsdag fra kl. 14:00-16:00
”Vi arrangerer Jobfestivallen for tredje år i træk. Vi har omkring en 400-600 gæster hver gang, den kører i foråret og i efteråret”, siger virksomhedskonsulent Dothe Hvalsøe fra Sønderborg Kommune til SønderborgNYT.
Messen er tænkt til de jobsøgende og også til tilflyttere, der skal finde job til ægtefællen.
”Og så er der også dem, der er på udkig efter et nyt job og vi har lagt festivalen sent på dagen, så de kan være med”, siger virksomhedskonsulenten til SønderborgNYT og tilføjer, at 44 virksomheder har meldt deres ankomst og deriblandt er der to fra Aabenraa.
















