Plejecentre sætter drømmesamtaler på skemaet

Ældre skal snakke om drømme. Foto: Sønderborg Kommune

Ældre skal snakke om drømme. Foto: Sønderborg Kommune

27. september 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Ældre Sagen og Sønderborg Kommune samarbejder om drømmesamtaler for ældre – og de forbedrer de ældres livskvalitet og styrker oplevelsen af værdighed. Indsatsen er netop sat i gang på tre plejecentre, hvor 16 medarbejdere på Broager Plejecenter, Gråsten Plejecenter og Dybbøl Plejecenter deltager i Ældre Sagens kompetenceudviklende kursus om drømmesamtaler i løbet af efteråret.

Indsatsen med Drømmesamtaler er bygget op af fire dele:

Samtalekort ’Drømmesamtaler’, som er en samling kort med ideer til samtaleemner ud fra fire emneområder: Livsgnister, Erfaringer, Dagdrømme og Eftermæle. Kortene lægger op til samtaler, som giver værdi i mødet, relationen og hjælpen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kompetenceudvikling af medarbejderne blandt andet med kursus i vitaliserende kommunikation, som hjælper dem til at blive endnu bedre til at lytte og være nærværende i samtalen. Undervisning i spørgeteknik og træning i nærværs-dialog med udgangspunkt i Drømmesamtale kortene.

Samarbejde med civilsamfundet om at gribe ældres drømme. Det er ofte den lokale afdeling af Ældre Sagen, som udvikler aktiviteter i samarbejde med eksisterende tilbud i kommunen.

Evaluering med fokus på, om indsatserne har gjort en forskel i mødet mellem ældre og ældreplejen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Drømmesamtaler er i tråd med kommunens værdighedspolitik og støtter vores ambition om, at hjælpe ældre derhen, som de ønsker. Dialog er vores bærende redskab for at give mere kvalitet for ældre ud fra den situation, han eller hun er i. I samarbejde klæder vi medarbejdere i ældreplejen på til at tale bedre med de ældre om deres drømme og erfaringer. Så arbejdet med Drømmesamtaler giver medarbejderne flere kompetencer, og vi er altid glade for muligheden for at styrke vores medarbejdere, som kan give mere værdi i deres arbejde og samtidig være til gavn for borgerne”, siger Social, Senior og Handicapudvalgets formand, Stefan Lydal i en pressemeddelelse.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...