Sebastian rørte publikum

Sebastian. Foto: Ole Kæhler

Sebastian. Foto: Ole Kæhler

28. september 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag aften stod Sebastian alene med to af sine guitarer på scenen i Sønderborg Teater og han fortalte, at det var dejligt at være tilbage i sin fødeby.

“Det er jo dejligt at gå en tur her, når det altså ikke lige regner og blæser”, sagde han og fortalte så, at han inden koncerten havde talt med nogle, som kendte en anden, der havde gået i gymnasiet sammen med ham.

“Men der er altså bare lige det, at jeg var syv år, da jeg rejste herfra”, sagde han og lagde op til sangen Sommerfuglen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sangen er en forårsbebuder og det er jo rart at være i god tid, men der kommer også sange om regn, om kærlighed, kvinder, cirkus og meget andet”.

Det skønne ved Sebastians tekster, det er, at de har dybde og de rører.

“Viden forpligter, men ånden og det menneskelige svigter. Livet passerer, mens vi leder efter en parkeringsplads -og i livet gælder det om at lægge mærke til, hvad vi får med. Er vi mest til quizzer og kryds og tværs – eller er der mere”, lød det fra sangeren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sangen om den gode, gamle malkeko stod også på programmet i teateret – og den havde fået et par nye vers, som afslørede, at Sebastian følger med i det, der sker omkring ham.

Den lille malkeko var blevet en klimako, som ikke skulle gå på mark og eng og tygge drøv. Den stod indenfor og den spiste noget nøje afmålt hvidt pulver. I det næste vers var malkekoen digitaliseret, den havde fire hoveder og 15 patter og blev malket konstant.

“Det var lettere i ’70erne, hvor en ko var en ko, mælk var mælk og en bøf af kød”, sagde Sebastian”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvfølgelig blev der også sunget ‘Du er ikke alene’, som handler om, at det kan være svært at leve sit liv. At leve andres liv er meget lettere, for så skiller man sig jo ikke ud. I natten er næsten alle katte grå.

 

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...