Fik international pris for at udvikle standarder for sikkerhed

Prisen overrækkes. Pressefoto

Prisen overrækkes. Pressefoto

10. oktober 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Hans Schou Christensen, Senior Specialist Approvals hos Danfoss, har netop fået overrakt den internationale pris ’IEC 1906 Award’ 2024 sin store indsats i arbejdet med udviklingen af internationale standarder for sikkerhed og brugervenlighed ved brug af husholdnings- og produktionsapparater. Det kan være alt fra at kunne styre temperaturer, tryk, tidsforløb, fugtighed, lys eller væskeniveau.

”Vi har brug for standarder til at fastlægge minimumskrav til sikkerheden i og omkring produkter. Internationale standarder muliggør, at de samme produkter kan sælges i det meste af verdenen, samt at der skabes lige konkurrencevilkår”, siger Hans Schou Christensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra dansk side deltager omkring 2.400 eksperter fra bl.a. virksomheder, forskningsinstitutioner og myndigheder aktivt i det internationale standardiseringsarbejde gennem udvalg i Danmarks internationale standardiseringsorganisation, Dansk Standard. Her er de med til at sætte standarder for fremtiden, så de afspejler den nyeste viden og best practice. Desuden varetager de danske interesser til gavn for dansk eksport og produktudvikling samt er med til at sikre bl.a. sikkerhed, sundhed, kvalitet og bæredygtighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hans Schou Christensen modtog prisen for sit høje ambitionsniveau og evne til at stille de rigtig spørgsmål, så standarderne kommer hele vejen rundt om en problematik. Samtidig er han enorm vellidt og stiller altid sin viden til rådighed.

”Jeg er utrolig stolt af, at vi i Danmark har så engagerede og dedikerede eksperter i standardisering, som Hans Schou Christensen, der bliver værdsat. Især i en tid, hvor international standardisering er vigtigere end nogensinde. Det er nemlig igennem standarder, at vi sikrer kvalitet, sikkerhed og cirkularitet i produkter som både virksomheder og forbrugere anvender”, siger Maria Skou, direktør for international politik og public affairs i Fonden Dansk Standard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor sender denne anerkendelse til Hans også et vigtigt signal udadtil. For det viser, at det også er afgørende, at der sidder danske eksperter med i arbejdet, så vi er med til at sikre gode løsninger, der er bæredygtige og som samtidig har sammenhæng med lovgivning og initiativer på europæiske niveau”.

Privat bor Hans Schou Christensen i Mommark.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...