LA-formand Henrik Juul Nielsen smider tøjlerne

Arkivfoto

Arkivfoto

16. september 2014 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Tidligere formand for Liberal Alliance, Henrik Juul Nielsen, skriver:

Jeg har med øjeblikkelig virkning valgt at trække mig som bestyrelsesmedlem i Liberal Alliance Sønderborg.

Hvorfor?

Jo af flere grunde.

Jeg er træt af at mine læserbreve uden videre bliver afvist af bestyrelsen, og ja, jeg er godt klar over, at jeg ikke er verdens bedste skribent, men at jeg ikke må bruge min ytringsfrihed kan jeg ikke leve med.

Artiklen fortsætter under annoncen


Et par gange har jeg ladet dem gå forbi sekretariatet, som med nogle små ændringer, blev godkendt, men så snart bestyrelsen fik dem – afvist.

Så mener jeg også, at foreningen er gået i dvale siden kommunalvalget.

Som formand kæmpede jeg hårdt for et solidt samarbejde med Venstre Sønderborg, men det blev der på seneste bestyrelsesmøde sat en brat stopper for, fordi de helst ser, at vi arbejder uden Venstre – hvilket jeg ikke tror finder realistisk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er også længe siden, jeg har følt mig så meget til grin, som ved dette års Kulturnatten: Helt ærligt, at stille op uden noget at uddele bolcher, have brochurer som fortæller om os eller andet sjovt gøgl, ja så kommer man ingen vegne.

Samtidig er jeg træt af at hjemmesiden: http://www.lasonderborg.dk/ ikke bliver opdateret som aftalt, og selv facebooksiden gror der snart mos på.

Kommer aldrig i Byrådet

Og når jeg påpeger dette og andet, ja så er Fanden løs.bombe

Artiklen fortsætter under annoncen

Men jeg tror ikke på,  at LA-Sønderborg nogen sinde kommer i byrådet med den nuværende bestyrelse, fordi de ikke har energien, som  skal til.
Vil man i byrådet, skal man kæmpe frem mod valget, og jo tættere et valg er, jo mere skal der kæmpes.

LA er ikke et arbejderparti

Hvad skal der ske nu?

Tja først skal jeg lige tænke mig om, og se om jeg skal melde mig helt ud af partiet – for at Liberal Alliance kalder sig et arbejderparti, er en stor overdrivelse, og derfor ved jeg ikke, om jeg stadig er i det rigtige parti, eller om jeg skal gå tilbage til det gamle trofaste parti.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men der skal lyde et stort held og lykke til LA-Sønderborg.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...