Aarhus Osteopati flytter ind på Jernbanegade

Jens Gram-Bengtsen foran den nye adresse. Foto: Ole Kæhler

Jens Gram-Bengtsen foran den nye adresse. Foto: Ole Kæhler

19. oktober 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På førstesalen i bygningen på Jernbanegade, der tidligere husede Arbejdernes Landsbank, har Jens Gram-Bengtsen travlt med at få indrettet en klinik, så Aarhus Osteopati kan behandle patienter i Sønderborg.

Jens Gram-Bengtsen kommer fra Broager, hvor hans forældre og også svigerforældrene stadig bor, så han er kendt i lokalområdet og har også kontakt til rigtigt mange mennesker.

“Klinikken her i Sønderborg bliver nummer 19 i rækken. For 10 år siden tog vi imod vores patienter i en lille klinik i en kælder i Aarhus og vi voksede hurtigt til at være 20 behandlere”, siger osteopat Jens Gram-Bengtsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Behandlerne kiggede på, hvor de fik deres patienter fra og det viste sig, at kun hver tredje boede i Aarhus.

“Tilgængelig har jo stor betydning, så vi åbnede i København og senere i 16 andre byer og fra den 4. november kan vores patienter fra Sønderborg blive behandlet i klinikken på Jernbanegade”, siger Jens Gram-Bengtsen og fortæller, at hidtilo har de måttet køre til klinikkerne i Haderslev eller Vejle.

I Aarhus Osteopati er der 125 uddannede behandlere.

“Og vi sparrer med hinanden og der undervises på tværs af hele landet og det gør, at vi løfter vores behandlimnger og det er godt for vores patienter”.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at blive uddannet som osteopat, så skal man først være læge eller fysioterapeut.

“Derefter følger der fire års uddannelse”.

En osteopat er uddannet til at behandle både voksne og børn og er specialiseret i at behandle hele bevægeapparatet. Det kan være behandling af gener fra en diskusprolaps, et hold i nakken eller ryggen, problemer med bækkenet efter en fødsel, følger efter en trafikulykke, piskesmæld, overbelastningsskader samt idrætsskader. Også hovedpine og tarmproblemer, babyer med kolik plus meget andet.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...