Varehuschef opfordrer til at hjælpe med at sprede juleglæde

Varehuschef Martin Hansen. Pressefoto

Varehuschef Martin Hansen. Pressefoto

21. oktober 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Julen nærmer sig, og forventningens glæde er stor hos de fleste. Men der, hvor økonomien i forvejen er presset, kan forventningens glæde hurtigt forvandles til en tung byrde. Derfor gentager Bauhaus nu succesen med at sprede juleglæde for en modtager i lokalområdet og opfordrer alle kunder til at nominere nogen, der trænger til en opmuntring i julen.

En familie eller en forening. Et værested eller et bofællesskab. Et plejehjem eller et børnehjem. Eller måske noget helt andet.

Bauhaus lader det være helt op til kunderne at vælge, hvem der skal nomineres og dermed have mulighed for at modtage julepakken til en værdi af 10.000 kr.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der er mange forventninger til julen, og de kan være svære at indfri. Derfor træder vi nu til og hjælper med en dejlig julepakke. Du kan bidrage ved at fortælle os, hvem vi skal glæde, og så finder vi en heldig vinder i stakken af nominerede”, siger varehuschef Martin Hansen i en pressemeddelelse.

Martin Hansen fortæller, at det er let at indstille nominerede på bauhaus.dk eller ved at scanne en QR-kode, som man kan få i byggevarehuset. Man skal bare huske at nominere en kandidat senest den 17. november.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når Bauhaus har fundet en modtager blandt de nominerede, bliver den person kontaktet, som har indstillet kandidaten for i samarbejde med Bauhaus at sammensætte en unik julepakke. Der står altså ikke en færdigpakket julegave klar til at blive uddelt til den heldige.

Julepakken kan for eksempel indeholde alle ingredienser til en lækker julemiddag, et magisk julepyntet hus, en gave til hver beboer på en institution, et ganske særligt juleønske eller noget helt femte. Det afgørende er, at julepakken gør en forskel.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...