Søger håndværkere til at restaurere 60-80 huse

Storegadei Augustenborg. Privat foto

Storegadei Augustenborg. Privat foto

28. oktober 2024 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

På vegne af ejerne af de bevaringsværdige og fredede bygninger i Augustenborg udbyder Hertugbyens Restaureringspulje restaurering af 60- 80 bygninger i det centrale Augustenborg – fordelt over de næste fem år. Det samlede budget for restaureringsopgaven er cirka 90 millioner kroner, så der er brug for mange dygtige hænder til at restaurere de historiske bygninger. Derfor annonceres nu efter håndværkere med restaureringserfaring, som er interesseret i at give tilbud på de mange spændende projekter.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Augustenborg findes en enestående kulturskat – en komplet Hertugby bygget omkring Augustenborg slot af hertugen til sit hof omkring år 1765. Det er af meget stor kulturhistorisk værdi, at der i tilknytning til slottet – udover slot, slotskirke, palæer, park også er en slotsby fuld af barokhuse bygget til hoffets stab – tæt forbundet til slottet der historisk og stilmæssig. Hertugbyen Augustenborg er derfor også mulig kandidat til at blive nomineret som Unesco-verdensarv.

Tidens ælde, slid og tidligere tiders ombygninger har i forskelligt omfang bragt nogle af bygningerne væk fra deres oprindelige stil og udtryk, skriver restaureringspuljen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når projektet med restaureringen af de mange bygninger er til ende, vil man have genskabt stoltheden i denne smukke slotsby – i et tæt samarbejde mellem de mange aktører; Ejere, håndværkere, rådgivere, støttegiverne bag projektet og den engagerede lokalbefolkning.

Projektet støttet og ledes af foreningen ’Hertugbyens Restaureringspulje’, som både yder 75 procent økonomisk støtte til projekterne og koordinerer indsatsen. Foreningen er dannet af A.P. Møller Fonden, Realdania Filantropi, Sønderborg Kommune samt Slots- og Kulturstyrelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hertugbyens Restaureringspulje stiller rådgivere til rådighed for ejerne og bistår med koordination og økonomisk styring. På vegne af ejerne projekter og styrer rådgiverne de enkelte projekter – fra ide til udførelse. Det skal være let at deltage som ejer, så alle på trods af projekternes kompleksitet kan overskue at deltage.

Håndværkere inviteres nu til at melde deres interesse i at deltage i restaureringen af slotsbyen. Restaureringsopgaverne udbydes herefter i underhåndsbud for hver enkelt ejendom. De første projekter er under projektering og de første 12-14 projekter planlægges udbudt i januar-februar 2024 til byggestart tidligt forår.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der holdes orienteringsmøde den 5. november og Hertugbyens Restaureringspulje glæder sig meget til at præsentere projektet for håndværkerne og drøfte projektet, inden de første udbud udsendes lige efter nytår.

Hertugbyens Restaureringspulje forventer at udvælge ca. 15-20 håndværkervirksomheder, blandt hvilke 2-3 virksomheder inviteres til at deltage i underhåndsbud på hvert af de enkelte projekter. Der planlægges op til 20 byggeprojekter i området årligt, med udbud vinter/tidligt forår og udførelse i sommerhalvåret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byggeriets logistik skal nu planlægges, så byggeaktiviteterne forstyrrer beboerne og trafikken mindst muligt, blandt andet med fælles byggepladsfaciliteter centrale steder i området.

Der er et stort fokus på genbrug ved at genanvende på tværs af projektet, f.eks. af tagsten til reparation og ved at videreformidle overskud af genbrugsegnede materialer, men også ved at anvende genbrugsmaterialer fra andre byggerier.

Et sikkert arbejdsmiljø er et højt prioriteret indsatsområde at skabe sammen med håndværkerne, hvor både skal samarbejde tæt om og en god planlægning af sikkert arbejde og en fælles sikkerhedskultur.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...