Stort flertal har stemt ja til fjernvarmesammenlægning

Andelshaverne stemmer ja til fjernvarmesammenlægning. Pressefoto

Andelshaverne stemmer ja til fjernvarmesammenlægning. Pressefoto

1. november 2024 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Efter to ekstraordinære generalforsamlinger i både Sønderborg og Broager har andelshaverne med et stort flertal stemt ja til sammenlægningen af de to fjernvarmeselskaber og dermed er der givet grønt lys til sammenlægningen af Sønderborg Fjernvarme og Broager Fjernvarme.

”Med et så overbevisende stemmeflertal fra andelshaverne både i Sønderborg og Broager kan vi kun glæde os over, at vi nu er går sammen om varmen”, lyder det fra bestyrelsesformand for Sønderborg Fjernvarme Claus Plum i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De to bestyrelser har været i dialog om en sammenlægning siden 2023 hvor begge fjernvarmebestyrelser ønskede, at sammenlægningen byggede på de bedste forudsætninger for alle andelshavere – uanset om det var i Broager eller i Sønderborg.

”Vi har været meget grundige i vores forarbejde i forbindelse med en mulig sammenlægning. Det skal være attraktivt for alle andelshaverne og derfor er vi også utrolig glade for, at begge selskaber undgår at skulle betale en udligning i forbindelse med sammenlægningen. I stedet for får de to selskaber øget robusthed og harmonisering af varmepriserne”, siger Peer Monger, der er bestyrelsesformand for Broager Fjernvarmeselskab a.m.b.a.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med en godkendelse af andelshaverne for sammenlægningen er det næste skridt den formelle godkendelse af myndighederne, så sammenlægningen officielt kan gennemføres. Det forventer man kan ske inden årsskiftet.

I praksis overføres alle aktiver i Broager Fjernvarme til Sønderborg Fjernvarme, hvorefter Broager Fjernvarme opløses. Navnet forsvinder, men varmeværket i Broager forsætter driften, som den altid har gjort.

”Der kommer et nyt navn over døren, men indholdet og den velkendte kvalitet vil fortsat være det samme. Med sammenlægningen har vi fremtidssikret andelshavernes varmeforsyning ved hjælp en større robusthed, når det gælder prisen og et større mix af brændselstyper”, tilføjer Peer Monger.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...